top of page

Omsorg på hospitaler

Opdateret: 27. sep. 2022

Center for Sameksistens arbejder primært gennem praktisk omsorgstjeneste. Samarbejdet mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund er den mest frugtbare måde at forbedre sameksistens på.



Etnisk Ressourceteam (ERT) er en besøgs-, omsorgs- og rådgivningstjeneste for patienter, pårørende og personale i Københavnsområdet.

Cand.mag. Ahmet Polat, som er frivillig i Center for Sameksistens (IKS) og er ansat som imam og projektleder, der sammen med pt. 40 frivillige giver patienter og pårørende omsorg og støtte samt underviser og rådgiver personaler på de enkelte afdelinger.


Øget tillid til hinanden

Center for Sameksistens (IKS) arbejder primært diakonalt (praktisk tjeneste). Det er vores erfaring, at samarbejdet mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund er den mest frugtbare måde at forbedre sameksistens på. De, der er involveret i arbejdet, får øget tillid til hinanden, og de enkelte borgere oplever, at deres behov bliver taget alvorligt. Begge dele sker på tværs af kulturelle og religiøse forskelle.

IKS fokuserer primært på to områder, som hænger sammen: omsorgsarbejde på sundhedsområdet og arbejde med eksindsatte unge, samt unge, der ønsker at forlade et liv med kriminalitet.

Det sociale omsorgsarbejde tager den åndelige dimension ved menneskelivet, særligt menneskets lidelse, alvorligt. Det afføder teologiske overvejelser over lidelseserfaringer som angst, vrede, skyld, ensomhed etc. Samtidig overvejes, hvilke metoder og mestringsstrategier, der er nyttige i samtaler med mennesker i krise.

Center for Sameksistens ønsker at samle og formidle viden om ”best practise” på dette og andre felter, der vedrører sameksistens mellem mennesker med forskellig kulturbaggrund.


Historisk baggrund

Etnisk Ressourceteam er en besøgs-, omsorgs- og rådgivningstjeneste for patienter, pårørende og personale i Københavnsområdet, men dog særligt på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Teamet blev etableret af Center for Sameksistens (IKS) i 2003, men blev senere gradvist en permanent del af sundhedsvæsenet i området. IKS er dog stadig med i arbejdet, især hvad angår supervision af koordinator og frivillige samt rekruttering af ressourcepersoner udenfor kredsen af frivillige.

ERT består af op mod 40 mænd og kvinder i forskellige aldre og med forskellig etnisk og religiøs baggrund. De har alle gennemgået kurser i omsorgsarbejde og er blevet udvalgt efter modenhed og evne til at samtale med mennesker.

Imamen og de frivillige ressourcepersoner kan tilkaldes af hospitalspersonalet, når der er brug for dem. Imamen underviser desuden på afdelingerne og kan tilkaldes, hvis der er et ønske om rådgivning i forbindelse med særlige spørgsmål eller hændelser.

Center for Sameksistens arbejder på i fremtiden at tilbyde en lignende ordning på plejehjem, hvor der er et vist antal etnisk minoritetsbeboere samt at organisere en omsorgstjeneste for etnisk minoritetspatienter, der udskrives fra hospitalerne.


35 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page